Gemene tyveknægte

Indlæg “Vi lejere” februar 2017

LLO i Viborg har gennem hele 2016 haft stort besvær med at finde frem til og orientere  medlemmerne om, at tidl. bestyrelsesmedlemmer i Viborg har løsrevet sig fra LLO og derefter – som de skriver til medlemmerne – ” uretmæssigt har sat sig på såvel medlemmerne som aktiviteterne og dannet en ny lejerforening under  Danske Lejere”. På denne måde er mange medlemmer – uden at vide det – blevet medlemmer af Viborg Lejerforening, der ikke er en del af LLO. Mange har også betalt kontingent til Viborg Lejerforening i den tro, at de betalte til LLO.

”Efter at det nu er lykkedes os at få rekonstrueret en oversigt over vores medlemmer, som bestyrelsen i Viborg Lejerforening uretmæssigt har flyttet over til Danske Lejere og fremsendt en orientering  til dem om deres tvangsoverflytning og sagens sammenhæng i øvrigt har mange reageret  ved at ville  tilbage til LLO” , fortæller LLO-formand Karsten H.  Gravesen i Viborg.

” De ”gamle medlemmer”, som kontaktede os pr. telefon var meget rystede over, at de på denne måde var blevet taget som gidsler. og som det også blev sagt, så skulle ”sådan nogle gemene tyveknægte under ingen omstændigheder have deres penge, for de var jo blevet flyttet over i en anden forening uden deres vidende og accept”.  ” Jeg og kasserer Paul Erik Pedersen måtte i den forbindelse  gøre dem opmærksom på, at de skulle huske at afmelde PBS-aftalen i banken  ellers ville de bare fortsætte med at få opkrævninger  fra Danske Lejere, og at de skulle overveje at udfylde og returnere en fuldmagt  til os i LLO i forbindelse med et retlig krav mod Danske Lejere om tilbagebetaling af det uretmæssige opkrævede kontingentbeløb”.  siger Karsten H. Gravesen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*